R0'S RÆKKER - Hegnet 51-89, Roskilde



20 arkitekttegnede og familievenlige rækkehuse har fundet vej til Trekroner.


Husene er opført efter bæredygtige principper og byggeriet Svanemærkes. Boligerne har en moderne funktionalitet og er opført med tidløse materialer.


Ros-rækker består af elegante boliger, der præsenterer sig med sortmalede facader i profileret grantræ og thermowood. Store vinduespartier i træ/alu orienterer sig mod solens bane, så man oplever et flot, naturligt lysindfald inden døre. Her byder boligen på genvindingsanlæg, som skaber et sundt indeklima og en sund varmeøkonomi. Dertil er der slidstærke, svanemærkede materialer, der er beregnet til dagligdagens brug.


Boligen byder på inventar fra HTH, hvor flotte, grebsfri flader skaber et neutralt udtryk. Det samme gør det lyse klinkevalg, som har matchende fuger for en flot sammenhæng. De slidstærke lamelplankegulve fra Moland er udført i egetræ, som er et holdbart materiale. Derudover hårde hvidevarer fra Siemens i en energirigtig kvalitet, som giver en fordelagtig forbrugsøkonomi og understreger byggeriets grønne profil.


Stueetagen er indrettet med opholdsrum, der åbner sig mod husets to private haverum, hvilket giver gode lysforhold hele dagen. Der er direkte udgang til haver og grønne arealer. I stueetagen findes entré, bryggers, badeværelse, køkken/alrum med spiseplads – og stue. På 1. sal er der 4 værelser samt badeværelse.


Udenfor er der to parkeringspladser, som er forberedt til el-bil – helt i tråd med byggeriets grønne profil. Desuden en dejlig have, der er etableret med flest mulige sydvendte kvadratmeter, så der er masser af sol op ad dagen. Til boligen hører også et praktisk udhus.


På fællesarealerne i området er der etableret et gennemgående kunstprojekt der indeholder stendiger samt skulpturer.


Boligerne ligger tæt på fredskov og Himmelev Bæk, som også er kaldet for ”Marguerit-rute for ørreder” – er en af naturperlerne i området.


Boligerne er udbudt til salg hos Home, Roskilde.