Mølleparken 2-20, 8660 Skanderborg



Boligudlejningsejendom (31 lejligheder)


Ejendommen ligger med kort afstand til både skov og sø, ligesom det blot er få minutters gang fra handelsstrøget i Skanderborg og det nye indkøbscenter Blooms. Ejendommen ligger dertil med kort afstand til både E45 og Skanderborg Banegård.


Ejendommen er opført i 2007/2008.


Mølleparken omfatter tre sammenhængende bygninger samt parkeringskælder med plads til 60 biler, hvoraf de 31 er reserverede til lejlighederne i ejendommen. De øvrige parkeringspladser i kælderen er reserveret til lejlighederne i den omkringliggende bebyggelse.


Mølleparken 2-20 er opført som elementbyggeri med facade i gule mursten samt delvis facade i mørke sinus stålplader. Vinduer er i træ/alu og taget er belagt med fiberpap.


Lejlighederne i stueetagen har alle adgang til egen have og lejlighederne fra 1. sal og opefter har alle egen altan.

Ejendommen er forsynet med elevator. Herudover er der et fælles areal foran ejendommen med blandt andet en mindre legeplads.


Lejlighederne er i moderne stil med dejligt lysindfald, klassiske køkkener og med egen vaskemaskine og tørretumbler.


Lejlighederne varierer i størrelse og indretning. Der er 5 lejlighedstyper i størrelser fra 93 m² til 145 m².