Sandgravvej 6, 8000 Aarhus C



Selskabet ejer boligejendommen fra 2018 med 14 lejligheder, bestående af 2- og 3 vær. lejligheder fra 63 til 78 m².

Sandgravvej er en hyggelig brostensbelagt og rolig sidevej til Skovvejen. Beliggenheden er yderst central, tæt på byens smukkeste tennisanlæg, Aarhus Lawn Tennisselskab samt Nordre Kirkegaard og tæt på Træskibshavnen, Aarhus Ø.

Fra ejendommen er der kort afstand til Domkirken, Latinerkvarteret samt by- og cafeliv. Der er gåafstand til Trøjborg, Aarhus Ø samt Riis Skov med bl.a. den Permanente Badeanstalt.

Altså både i Aarhus Centrum og dog lige ved siden af skov og strand.

Ejendommen er opført i 5 etager med tilbagetrukket penthouse-etage. Ejendommen har høj kælder og adgang fra Sandgravvej sker via port i niveau med vejen. På bagsiden findes trappetårn med elevator. Etagerne fra stue til 3. sal er indrettet med hver 3 lejligheder. Alle lejligheder, på nær lejlighederne i stueetagen har egen altan. 4. sal/penthouse-etagen er indrettet med 2 lejligheder med en tagterrasse til hver lejlighed.

Endvidere er der et hyggeligt gårdmiljø, som også kan benyttes af alle lejere.

Fælles for alle lejligheder er, at køkken/alrum/stue er orienteret mod syd/gaden og værelser mod nord/baggård.