Møllehatten, 21, 25, 43 og 34, 8240 Risskov



Bellevue Ejendomsinvest A/S har pr. 1. juli 2019 erhvervet 60 nyopførte og udlejede ejerlejligheder til beboelse, beliggende Møllehatten 21, 25, 32 og 34, 8240 Risskov.


De købte ejerlejligheder er en del af en ny bydel i Risskov kaldet Risskov Brynet. Den nye bydel ligger kun 4 km. fra Aarhus C, med en unik placering tæt på både Aarhus bugten, byens infrastruktur og midtbyens mange muligheder.


Risskov Brynet er et bæredygtigt byudviklingsprojekt med både leje- og ejerboliger, ungdomsboliger, kontorbyggeri og butikker. Risskov Brynet indeholder desuden en daginstitution, stisystemer, beboerhuse og andre fælles faciliteter. Ejendommene er blevet opført på en grund, der bestod af erhvervsvirksomheder og grønne arealer. Udviklingen af området påbegyndtes i 2014 og de første boliger stod klar i efteråret 2017. Hele området forventes færdigbygget i 2020. Når hele bebyggelsen i området er færdig, vil den fremstå som en varieret bebyggelse i både farver, materialer og arkitektonisk udformning, bestående af både punkthuse og etageejendomme der veksler i højden fra to til otte etager med meget forskellige facadeudtryk og en tilpasning til det varierede terræn.


De 60 lejligheder er fordelt i 4 bygninger. Byggeriet er tegnet af Arkitema Architechts.


Lejlighederne varierer i størrelserne 48-92 m² og henvender sig til både studerende, singler, par og familier. I forbindelse med ejendomskomplekset finder man parkeringskælder, supermarkeder, cafe, fitness m.v. Der er kort afstand til byens store uddannelsesinstitutioner, bl.a. Universitetet, VIA og Aarhus BSS.


I uderummene er der mulighed for at bruge de mange fælles faciliteter så som grønne kiler, boldbaner i terræn og på 6. sal, udendørs fitnessredskaber, grill- og bålpladser, borde / bænke. Der er endvidere mulighed for at deltage i delebilsordning.


Hos Bellevue Ejendomsinvest er vi meget tilfredse med købet og de muligheder ejendommen byder på. Investorerne til projektet er allerede fundet og vi ser frem til at kunne skabe værdi og gode afkast til vores trofaste investorkreds.